Der er stille her ved fjorden idag. Selvom en rendegraver sætter sine dybe aftryk på gårdspladsen, virker her fredeligt. Torben, der lægger afløb i jorden er alene. Hans makker Kalle er ellers bedst til de store maskiner. Torben har det bedst med fysisk arbejde, en skovl og mulighed for at rette ryggen i løbet af dagen. Men nu står han så alligevel og skuler til den gule satan der fylder på pladsen. Så sætter han sig op i dyret. Larmen fra diesel motoren sønderriver enhver forestilling om fredelige fredage. Et ande par letter forskrækkede. Katten søger ly under et hegn. I det fjerne trækker en flyvemaskine flovpurer på en blågrå himmel. Mon Torben tænker, han skulle være blevet på havet og ikke solgt sin fiskekutter dengang torskebestanden forværredes og kvoterne blev fornærmende små? Mon Torben overhovedet tænker? På andet end den død der indtraf i går efter arbejdet med de store satans maskiner, da Kalles far endelig åndede ud og efterlod ham lettet, men Torben tynget og alene i dag?