KAFFETID

Om morgenen drak jeg min kaffe, jeg mindes bestemt du bryggede den i kærlighed, det plejer du at gøre.
senere samme dag skubbede jeg dig så du faldt – jeg troede virkelig jeg var blevet sindssyg – men en drøm var det ikke – det var dig på gulvet på blødende knæ, og mig der forbandede vores liv – og udenfor sneede det, måske var det den smukkeste dag i januar endnu, den dag du lavede kaffe til mig og jeg skubbede vores kærlighed ud over kanten.