CUBERS CORNER

Søvnløse nætter

Den nat blæste det.

Fugle var for længst landet i træerne

Langs skellet mellem dem og os.

Hvordan det gik til, at jeg så skygger lænket til jorden og så hoveder af sten dukke op af jorden ved bækken

Husker jeg knapt

Men jeg greb chancen og slog dørene op

På vid gab

Det sejlede med vind og

Regnen tog også til

Det smagte salt og

Jeg husker ikke om det var tårer

Men vi greb en chance som gjaldt det livet, da vi endelig mødtes.

 

Pieportræt1

Privateje – 50 x 70 cm

Jeg mindes ikke at ha’ elsket nogen højere

End dig når du sover tungt.

Når du vender dig i søvne

Når drømmene omslutter din hud

Og jeg vågner badet i sved og opdager at jeg bare strammer til

Og knuger den så hårdt at du vågner og hvisker:

Er de her endnu?

Er fuglene her endnu?

Og jeg forsikrer dig om at alt er som det skal være. Naturen spiller ingen rolle mere. Det er bare dig og mig og blæsten, som gør det umuligt at sove.

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: