Jeg har smadret dit ansigt til ukendelighed så mange gange i drømme at jeg mere end en gang er vågnet med blodsmag i munden, rejst mig fra sengen, ladet bruserens vand lægge vreden på is, mens jeg onanerede og sluttelig lod sæden drive via sæbeskål ned over fliserne.
Således må jeg, tvunget af nødvendighed, gulvet hælder skævt, bøje mig og skubbe de sidste rester videre i et afløb, med en klud der lugter fælt.
Afløb tag det!
Den sæd blev ikke din heller.
Siden tager jeg min maske på og smiler af den lille kanin som holder øje med en solnedgang. En motorvej afskærer os fra hinanden.
CUBERS CORNER 