Det et et blåt landskab. Ingen tvivl om det, svarer farmor. Og den lille pige lægger sig i græsset, i mørket, i tvivl om det nogensinde igen skal blive forår.
Men det gør det, hviskede farmor. Det bliver altid forår efter den blå time. Sov du blot. Jeg holder øje med alt.
Og mig? Hvisker pigen tilbage:
Holder du øje med mig også?
Mest af alt holder jeg øje med dig. Du er min engel i det blå landskab.
