- Farmor, hvisker pigen:
- Jeg elsker dig.
- Og jeg elsker dig, hvisker farmor.
- Det er virkeligt et flot landskab, synes du ikke?
- Det et et blåt landskab. Ingen tvivl om det, svarer farmor. Og den lille pige lægger sig i græsset, i mørket, i tvivl om det nogensinde igen skal blive forår.
- Men det gør det, hviskede farmor. Det bliver altid forår efter den blå time. Sov du blot. Jeg holder øje med alt.
- Og mig? Hvisker pigen tilbage:
- Holder du øje med mig også?
- Mest af alt holder jeg øje med dig. Du er min engel i det blå landskab.