SKRIGET

Nede ved hullet går det galt.

Hun vender bag bøjen som hun skal, farten er afpasset efter forholdene

Det regner og regnen siler ned over menneske og båd.

I en nær fortid hørte hun til en af de nye i klubben, men i dette øjeblik er hun ligestillet alle andre på jagt efter en sejr; den første overhovedet.

Hele dagen har hun forberedt sig mentalt på at skulle være den første nede ved hullet, men nu hvor forløsningen sker, ser det skidt ud.

Båden krænger i venstresvinget rundt bag bøjen og buen bliver for stor.

Hun læner sig ivrigt ud over lugkarmen for at kompensere for langsommeligheden hvormed glasfiberbåden drejer. Hastigheden går ned og længe ser det ud som at det skal lykkes hende at holde den anden roer bag sig. Men matematikken slår fejl for ud af tågeregnen til venstre for den unge kvinde glider hendes modstander uimodståeligt op på siden af hende. Den gamle træbåd krænger lydigt og både krop og kajak vrider sig rundt om bøjen inden om.

Hun er slået, og senere skriger hun desperat sin datter ind i hovedet:

– Så tag dig dog sammen menneske!. Stil dine støvler ordentlig fra dig i entreen. Det er jo ikke til at komme hverken den ene eller den anden vej.