CUBERS CORNER

Alle Helgens Dag

Jeg kysser hende på munden. Vi hviler vores ansigter i hinandens skygge. – jeg kan bare mærke hendes varme fra åndedrættet. Dø aldrig. Aldrig før mig, tænker jeg, men siger ingenting.

Thecross

I bilen sidder vi stille side ved side. På en parkeringsplads. Der er fem meter hen til indgangen. Vi har de bedste pladser til den årlige, store begivenhed, og det regner som bare pokker.

Jeg knuger din hånd, og lukker øjnene.

“Lad os sove lidt, hvisker jeg.

Du svarer, at du hellere vil holde øje med de mennesker der kommer og går på kirkegården.

“Sov du bare. I will keep on eye on it. And you”, ler hun.

Vi holder foran en kirkegård. Et sted i provinsen. Udenfor Zagreb. Det er Alle Helgens Dag og aftalen gik på at besøge hendes bedstemors gravsted på den smukke Mirogoj i udkanten af hovedstaden. Men regnen står ned, det er blevet mørkt og intet er som vi ønsker det længere. Vi for vild i bakkerne. Med vilje. Så dukkede der alle høstens brune, gule og rødlige nuancer op. Ud af ingenting kom de os i møde – Zumberak, du milde skaber, hvor Gud var gavmild her. I bølgende bakkedale står vinranker skulder ved skulder. Her er løvskov, nåletræer, busk og krat, og vi snegler afsted. Op og op indtil vi når frem. Til en restaurant, der holder åben på den dag, hvor de døde huskes og nævnes og mindes. På terrassen er der udsigt til verdens ende, og i den retning kommer regnen også fra, skal det vise sig. Vi synker sammen i velbehag under halvtaget, der er ung vin fra markerne i glasset. Kroaternes Beaujolais. Og Pinot Gris smager også godt. Minutterne tikker afsted i tidslommen og vi har ikke lyst til at hoppe ind i virkeligheden igen. Nogensinde.

“Tror du der er nogen som vil besøge min grav en skønne dag”, siger hun så.

Jeg kysser hende på munden. Vi hviler vores ansigter i hinandens skygge. – jeg kan bare mærke hendes varme fra åndedrættet. Umuligt at forestille sig den situation, at jeg en dag skulle være den, der besøgte hendes gravsted.

“Lad os håbe, jeg ryger først. Så kan du besøge mig istedet”, svarer jeg.

Hunden rører sig uroligt. Mon den fornemmer angsten for at miste alt hvad man har kært.

En familie med to mindre børn dukker op i mørket. De mindste bærer paraply.

Pigen snubler og er nær ved at falde i en vandpyt foran indgangen. En mor reagerer hurtigt og får hende på land igen. Faderen ryger på en smøg. Cigarettens glød lyser op i mørket. En kirkeklokke begynder at ringe. Jeg starter bilen. Vinduesviskerne gør sit arbejde godt, og ruden viskes ren på et splitsekund.

Da, det bliver varmt i bilen igen, gaber hun søvnigt:

“I aften skal jeg bare læse en bog, drikke te og hygge mig under et tæppe.”

Jeg svarer hende ikke. Jeg nikker bifaldende i mørket. Hun kan gøre hvad hun vil på Alle Helgens aften, bare hun holder sig i live – længe endnu.

Lyt til: Tanker fra en Kirkegård

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: