CUBERS CORNER

OPEN WATER

mckiggerudpåhavetHan står stille i en strøm af følelser. Sætter sig ind i bilen med våddragten på allerede. Han er varm og opmærksom på alle signaler kroppen sender. Om 10 minutter er han på dybt vand, der er mennesketomt på Randers Fjord efter blæsten i nat. En kammerat meldte afbud i sidste øjeblik, og nu er han alene. Det er aldrig godt at svømme alene. Det er farligt, men han gør det alligevel fordi han må gøre det. Svømme i vandet, der hvor saltvand møder det ferske.

 

– Og jeg ringer så snart jeg er ude af vandet igen.

Hun kysser ham og ser indtrængende på ham.

– Det lover du, ikke sandt min ven? Du lover det. Vi skal altid være sammen jo.

Han lover hende, at ringe så snart han er ude af vandet igen. I bilen på vej til vandet spekulerer han på om hun nogensinde vil forstå ham – helt og fuldkomment. Hvis hun svømmede med ham ville hun komme til det. Helt sikket. Så ville de være to der bliver til et. Uadskillige. Ikke som nu. Nu er han på vej – alene igen.

Huden på tæerne prikker.

Mon også denne gang går godt? Han vil at det skal gå godt.

Så tager han en dyb, rolig indånding og glider med ryggen til ned i vandet og skubber fra med fødderne.

Brillerne dugger hurtigt til, der er næsten ingen strøm her tæt under land, men så godt kender han vandet at det vil komme. Det vil altid være der. Den strøm af følelser som efterhånden som kroppen vænner sig til kulden og saltet og lydene og vinden, vinden der oftest er der, kun sjældent glimrer ved sit fravær på breddegrader som denne, det vil alt sammen ordne sig og åndedrættet stabilisere sig.

Han vil at han skal komme hjem igen, men nu er der kun ham og vandet og følelsen er fabelagtig allerede efter 500 meter.

En grøn kost bøjer for vinden. Herude i sejlrenden tager strømmen til. Det er nu kabalen skal gå op. Gør den det, kommer han hjem igen, som forvandlet. Sivene står tæt i juni og holder på hemmeligheder ingen andre end han ved om.

Han tæller: 1-2-3-4. 1-2-3-4. Rytmen er der og en mur af lyse, solbrune siv står skulder ved skulder – bunden er fortsat mudret, enkelte steder rager grønne planter helt op i vandoverfladen, men det ændrer ikke på glæden ved at være den der svømmer og være den der føler at omgivelserne her er de bedste i hele verden for en mand i middelalderen.

Hvorfor holder de øje med mig, tænker han om mågerne som går på vingerne så snart han bevæger sig. Ind i mellem styrtdykker de ned mod hans krop i vandet, men det betyder ingenting, for herude på fjorden er han gæst. Det må være sådan og selv svanerne dybere inde i fjorden flytter sig for ham om end nødtvungent. Klynger på op imod 30 driver tilsyneladende planløst rundt på et grå blåt vandspejl, der er revnet. Krusninger på vandet viser at vinden har lagt sig, men det har havet ikke. Ikke endnu. Det er i dette teaterstykke han forstår det hele. Hemmelighederne omkring sig selv. Livet, det lattermilde. Lysten den lurende. Længslen, den latente. Intet måler sig mod den trofasthed et svanepar performer et liv igennem. Uanset vind, vejr, strøm og stigende og faldende vande – så bliver de sammen. Der er kun døden som skiller dem ad som par. Intet menneskeskabt kan ændre på den loyalitet og han drejer af i respekt for reder skjult i sivene vil blive forsvaret, hvis han kommer for tæt på.

Han sætter tryk på vandet ved at trække håndfladerne mere vertikalt under sig. Det knager i skulder leddene for albuerne skal løftes op og ud af vandet. Det er den gode svømmestil op mod den midaldrende krop. Et evigtgyldigt øjeblik af modenhed som møder sin skæbne på dybt vand. Smidigheden har aldrig været hans store force, men han accepterer det og lader kroppen bestemme hvor meget det skal gøre ondt nu. Hjernen kobler fra. Jo hurtigere han svømmer jo mere kobler han fra. Den strøm af følelser han steg ned i vandet med, den lægger han bag sig. Han tænker, der er ikke den tanke man ikke kan svømme sig væk fra. Efterlade. Parkere i mellem rede byggere, siv og brakvand. Efter 1500 meter er der kun tanken om at mærke ordentlig efter tilbage. Mærke vandet. Glide gennem vandet og føle at et helt levet liv ingen betydning havde før netop denne dag, og dette vand.

Det er ikke ham længere der bestemmer. Det er noget andet. Noget som ikke kan beskrives – det er en form for meditativ tilstand og hjertet reagerer lydigt og velvilligt. Pulsen går op mod de 140 pulsslag. Han kan det hele på fingerspidserne. Han vil at han aldrig skal komme i knibe, så han cruiser med en crawl der ikke er smuk, men den er effektiv og den er hans. Den stammer fra barndommens strande på Mols, ved Kattegat, I Vigene omkring Ebeltoft. Der er ikke noget nyt under solen – det hele er gjort før, og det er det der gør ham lykkelig lige nu. Det er en gentagelse af noget han har set i et fotoalbum. En mand med mørkt hår og solbriller. I et frådende hav og en ø i baggrunden. Han svømmer roligt og kalder på børnene: Vær forsigtig her på 3 revle. Der er strøm, men der er godt at være. Her sammen med sin far og søstrene og legekammeraterne i juni om end temperaturerne stadig ikke er mere end 15-16 grader.

Ved to km mærket vender han og solen står fortsat højt på himlen henover byen. Det blænder ham og han ser kun lige akkurat konturerne af en by der læner sig ned over åen og havnen og fjorden. Herfra ser han det åbenlyse og han tænker gid hun var her nu, men der er udadgående strøm fra Gudenåen. Han skal lægge kræfterne i for at få den speed han ønsker. Det ville blive en ulige kamp, havde hun været hos ham nu. Han ville være bange for at miste hende. Også der. På vandet.

Næste gang vil han igen ringe til en ven og håbe på selskab, men han vil gå ud alene uanset, for det er derfor han lever her ved vandet for at føle og følge. Fange vandet, mærke hjertet slå. På rigtigt. Fange tiden, mærke sin alder.  Fatter du? Friheden ved at  acceptere det vilkår som gør at vi fødes i ensomhed og skal dø en dag. Som svanerne, bare alene. Svømme modigt. Med åbent sind.

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: