Zu Asche, Zu staub….

 

Min elskede –

Jeg hørte en sætning i dag i radioen.

Den var så smuk – du ville ha’ elsket den.

Kvinden der fremsagde den, hendes læber rørte mig

 

Min elskede – tilgiv mig for dette;

Det var som elskov, en forårsbebuder – uendelige solsorte’s fløjten

i mit hovede – du holder det ikke ud, men

jeg må fortælle dig;

Jordskælvet ramte også mig – i dag.

 

Selvpineriets episke mørke

du græder når vi taler

Uendelige kysters bølger

dit slag mod min strube.

Hold ud elskede ven

Den sætning bandt os sammen

intet jordskævl skal hindre dette

doch noch nich jetzt

 

Note: Digtet er skrevet på en lydkulisse af bølger: