Et træ i skoven væltede
midt i en solsortes fløjt –
jeg husker hver en tone
da Barbara lagde sig ned
En kvist på grenen knækked’
midt i en dødelig diskurs
Jeg husker hver en mol, en dur
da det blev Barbaras tur
En dame mindre på pladsen
En mor uden lige
En kvinde af sin tid
Den stub vil stå længe
(men) Den tid er forbi
Knækket kvist i karmen
Må regnen gøre dig godt
Og havet – ved den strand du elskede
En skov af træer står fortsat
de rokker uroligt på sig
Hvem mon nu skal skygge
Hvem skal holde for?
Jeg husker det som var det i går.
Det var i går.
vi venter. Jeg holder vejret.
En Solsort slår en trille. Kirkeklokkers sang.
En hund gaber højlydt. I radioen læses nye dødstal op.
Er det mon Barbara som tæller med?
Er det mon Magnolia lyserødt i feberdrømme, jeg dufter?
Er det absolut vodka tid nu? Skal jeg drikke mig i hjel?
Skylle sorg og savn ned – over ingenting.
Det er bare naturligt jo. Man lever, man skal dø.
På Pegasus´vinger
Den stoiske ro i nuet.
Der er så meget som er forbi.
Jeg husker det som var det igår.
Det var igår.
…og sødt sukker vintergæk efter mere
Så surt et show det blev til sidst.
Det drama det var. Det drama det blev.
Intet ville du mindre end den scene af græske dimensioner.
Nu går fuglene til ro.
Den solsort synge ej mere.
Jeg tænder det lys i loftet. Kold og blå er farven. Som på en dødens stue tænker jeg. Må huske at få købt en anden. En pære der minder mig om livet, om øjeblikket, og at du altid citerede fra Maitenant – en fransk chanson – fra det år, jeg blev født.
Jeg må ha´skiftet pæren ud – endnu en natsværmer lader livet.
En summen, en basken med vingerne. Og så står tiden stille. Tyst drikker jeg min vin. En Amazone har strukket våben. Hun er ikke mere. Her.
XXx
NB: Tekst skrevet og redigeret på et Youtubemix baseret på min svigermor Barbara’s yndlingschanson – Maitenant – Barbara sov stille ind i1. april 2020 efter 3 uger i Coronacirkusset i Zagreb – med en hjerneblødning + en demens der i store træk lukkede det meste ned – bortset fra evnen til at snakke fransk og…citere fra..Maitenant dagen før sin hjerneblødning. Bon voyage Barbara…Du lagde ryg til meget, og du gav liv til Ivona – min elskede, som er som du; God!
CUBERS CORNER 