CUBERS CORNER

TRIESTE – tænk nu hvis

giganterneskærlighed
kære jazz.
 
nu har jeg fødselsdag
nu ser jeg min elskede igen.
nu er tre måneder i isolation slut.
nu er igen.
 
nu laver hun kaffe til mig på sengen.
nu går hun rundt i natkjole med skildpadder på.
nu går det langsomt
nu er igen.
 
hun er en skildpadde.
jeg er lidt mere et tigerdyr
Vi kører til havet.
Vi møder Trieste.
Vi forlader den aldrig.
Vi elsker den by.
 
Vi skal elske her
vi skal svømme i havet her.
vi skal være i alt
vi skal ingenting.
 
Min elskede du er en skildpadde
Og jeg hopper af fryd når du dykker.
Hop hop lille tigerdyr, hvor er dine andre venner henne?
De er her, hvisker du.
Det er dejligt at vide hopper jeg.
 
vi elskede i nat
og læser james joyce.
 
vidste du at james joyce boede ti år i Trieste?
Nej. Fortæl mere.
Læs for mig nu.
Tigerdyret læser.
Skildpadden blunder
Vi er ord og sætninger
På alle sprog. Og ingen sprog.
Sprogløse. og Magtesløse.
Men ikke i dag.
Jeg tager ophold i Trieste. Den oversete perle.
Min poesi.
 
I dag er min dag.
og jeg er taknemmelig
og det er min måned.
min dag er taknemmelig.
og midsommer og længsler
mod skoven den stille.
mod barndommens stier.
mod alt jeg var. og er.
mod alt andet end det jeg har
i min hånd, i den bog jeg læser
i hende jeg elsker.
 
sådan er min måned.
juni.
Snart forstummer fuglesang
Forbandede enge der skal slås igen.
Korn! voks langsomt nu.
Løvfald. Fjern dig venligst.
Blomster! Hold ud.
Bjerge. Voks videre.
Vind. Blæs mig omkuld.
Sol. Sænk din fart.
himmel og jord. Fat det dog.
Hold mig fast en stund endnu.
Midsommer! Du tveæggede sværd.
åh Joyce, hvordan vil du beskrive denne syrlige sødme?
Du der er med ordene, som Hemingway er med ordene
som jeg, der kæmper med ordene?
 
Nu er kaffen klar
Nu kysser hun mig på munden.
Nu ser jeg alt klart igen.
Jazzet er denne morgen.
Denne dag i året.
 
Denne urgamle skildpadde
holder et Tigerdyr ind til sig.
Vi er Gigantisk gode
Vi gemmer os ikke.
Vi bliver bare lidt væk.
Vi vil findes igen.
Tro mig. Det vil vi.
Det vi hvisker hun.
Men ikke lige nu.
Nu er vi Trieste.
Nu er vi midsommer.
Nu er vi nu.
Og skærmer hun for solen og savnet
det brusende bævrende midsommerlige hjerte
der hvisker ro og kærlighed igen tak, så elsker jeg hende gul som Gyvel.
Gul som hendes yngling – den solsikke vi stadig venter på.
Som vi inviterer med ord og sætninger og nu med farver på.
Hvordan vil du male midsommer, Van Gogh? – som Monet? som mig?
Trieste – tænk om vi mødtes igen.
Tænk om alt vi drømmer sker.
Tænk om næste sommer.
Tænk nu hvis.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: